Juleaften

Da jeg vågnede i morges, kunne jeg straks mærke de sædvanlige tårer presse på! Jeg havde den velkendte følelse af at jeg burde blive liggende, for ikke at ødelægge mere. Jeg følte mig træt og doven, som jeg plejer.  Da jeg kiggede udenfor, var det hvidt af is og jeg opfattede straks, at dette ikke var en dag som alle andre. Dagen jeg havde frygtet i 2 måneder, var endelig kommet og jeg puttede mig længere ned under dynen. Det var dagen i dag, der skulle trampe på mig med sit kærlighedspis, det var dagen i dag der skulle minde mig om at jeg var alene, mere end alle andre dage… det var d. 24 december og jeg var træt af den allerede da jeg åbnede øjnene…

Jeg er da klar over at denne fase i mit liv, bare skal overståes. Det er ikke døden, bare fordi jeg er ked af det i en periode. Ulykkelig kærlighed har også sine fordele… og jeg er blevet bedre til at lyve på det sidste. Det er ulykkeligt fordi det er min skyld, fordi det er tortur ikke at kunne røre ved hinanden, fordi det aldrig bliver det samme igen.. det kommer aldrig tæt på at blive det samme, der er noget der for alvor har fået hjertestop i dette forhold.

Min bas i højtalerne puster kold luft ud på min arm, hver gang beyoncés hofter går ned i et vrik.  Jeg kan huske det fra videoen. Jonas Gülstorfs mesterværk af en digtsamling, ligger på bordet ved siden af mig og jeg har bare lyst til at være som ham, ubekymret på den mest bekymrede måde.. det er jeg jo egentlig allerede, konstaterer jeg smilende og tænker videre over situationen som den er nu. “Baby jeg vil ikke græde en tåre for dig, at udskifte dig var så let” -lyver hun, med hendes perfekte kurvede krop og håber på at få alle kvinder til at nikke genkendende til det, så de efter næste forhold kan glemme alt om kærlighed og playe rundt lidt hurtigere og mere. Play mere.

Nu har blink 182 overtaget, hvor beyoncé før dansede gåsehudet frem. Jeg indser at dette er dagen for dårligt musik, ligesom det er dagen for en masse andet..

og når beyoncé ikke kunne overbevise mig om at jeg kan klare mig selv, så er det godt jeg har cat power til det. jeg gemmer mig bag telefonen og skifter til mit kostume.  kigger mig rundt i rummet og pakker gaver ind til dem der i denne tid står mig nærest.  overvejer gaven til nina, og beslutter mig for at være kreativ denne ene gang i året…

ligesom det er dagen for en masse andet, er det også dagen for gode ting og om lidt skal jeg i kirke med line og synge julesange og fnise af dem der synger højest.

jeg, jeg, jeg ryger en cigaret og trykker udgiv.

god jule wordpress.

Den første tirsdag i december..

Velkommen, december. Velkommen, fra en pige, der har besluttet sig for at være sur hele julen. En pige, der ikke tror på at julen i år, nogensinde ville frembrine den samme følelse som den har gjort de andre år. En pige der har fået kalendergaver, smilet og sagt tak. En pige, der ikke engang er begyndt på sin chokoladejulekalender og som nok aldrig får hængt julepynt op. En pige der har besluttet sig for, den første tirsdag i december, at ligge sig syg. Ja, december, velkommen. Det er ikke nogen positiv velkomst.

..Og det burde slet ikke være sådan! Jeg, der elsker jul højere end alt andet. Katrine, der plejer at gå rundt med sommerfugle i maven og smile kæmpestort, fordi hun ikke kan lade hver, hele december og så straks være klar til at fejre nytår lige når julen er på sit højeste. I år har jeg ingen at elske op til jul, der ligger ikke en gave under min kærestes juletræ, hvor jeg tænker; “bare han dog kan lide den!” -og hvor det i det hele taget er nok til at starte sommerfuglene op. NÆ, for jeg har INGEN kæreste. Jeg er bare mig i år, katrine, og jeg er fandens ensom. Julen er gået i stå. Halvdelen af vennekredsen er uvenner over misforståelser ved den årlige julefrokost, der sikkert alligevel ikke bliver til noget. Jeg har af en eller anden grund ikke fået ret meget i løn, og er godt og grundigt flad når der skal bruges flest penge. Jeg ved endnu ikke, hvor jeg skal holde nytår. Den kjole, hvilken skulle redde julen i år, er blevet revet i stykker, en ubehagelig nat i byen. Den ubehagelige nat der giver mig mareridt. Det gør min ekskæreste for den sags skyld også. Jeg vågner omkring én gang, hver nat, svedende, rystende og klar til at bryde ud i gråd. Jeg har taget på, igen.

..og det eneste jeg egentlig ber om, for at smilet på mine læber forvandler sig fra; “facade,facade,facade,facade,facade!!” til; “()&%¤%#¤ hvor er jeg dog lykkelig”, er en dreng at holde i hånden. En at putte sig ind til når de frysende decemberaftener indtager. En jeg kan snakke med og kysse med. En der kan lide mig. Andet ber jeg ikke om, han findes vidst bare ikke.. mere. jeg har ham egentlig også tegnet og personliggjort, i mit hovede. Han ligner min eks på en prik og derfor kan jeg godt lade hver med at bede med det samme. DET SKER ALDRIG.

…det her var bare en masse fustrationer.

god december. wordpress.