Den første tirsdag i december..

Velkommen, december. Velkommen, fra en pige, der har besluttet sig for at være sur hele julen. En pige, der ikke tror på at julen i år, nogensinde ville frembrine den samme følelse som den har gjort de andre år. En pige der har fået kalendergaver, smilet og sagt tak. En pige, der ikke engang er begyndt på sin chokoladejulekalender og som nok aldrig får hængt julepynt op. En pige der har besluttet sig for, den første tirsdag i december, at ligge sig syg. Ja, december, velkommen. Det er ikke nogen positiv velkomst.

..Og det burde slet ikke være sådan! Jeg, der elsker jul højere end alt andet. Katrine, der plejer at gå rundt med sommerfugle i maven og smile kæmpestort, fordi hun ikke kan lade hver, hele december og så straks være klar til at fejre nytår lige når julen er på sit højeste. I år har jeg ingen at elske op til jul, der ligger ikke en gave under min kærestes juletræ, hvor jeg tænker; “bare han dog kan lide den!” -og hvor det i det hele taget er nok til at starte sommerfuglene op. NÆ, for jeg har INGEN kæreste. Jeg er bare mig i år, katrine, og jeg er fandens ensom. Julen er gået i stå. Halvdelen af vennekredsen er uvenner over misforståelser ved den årlige julefrokost, der sikkert alligevel ikke bliver til noget. Jeg har af en eller anden grund ikke fået ret meget i løn, og er godt og grundigt flad når der skal bruges flest penge. Jeg ved endnu ikke, hvor jeg skal holde nytår. Den kjole, hvilken skulle redde julen i år, er blevet revet i stykker, en ubehagelig nat i byen. Den ubehagelige nat der giver mig mareridt. Det gør min ekskæreste for den sags skyld også. Jeg vågner omkring én gang, hver nat, svedende, rystende og klar til at bryde ud i gråd. Jeg har taget på, igen.

..og det eneste jeg egentlig ber om, for at smilet på mine læber forvandler sig fra; “facade,facade,facade,facade,facade!!” til; “()&%¤%#¤ hvor er jeg dog lykkelig”, er en dreng at holde i hånden. En at putte sig ind til når de frysende decemberaftener indtager. En jeg kan snakke med og kysse med. En der kan lide mig. Andet ber jeg ikke om, han findes vidst bare ikke.. mere. jeg har ham egentlig også tegnet og personliggjort, i mit hovede. Han ligner min eks på en prik og derfor kan jeg godt lade hver med at bede med det samme. DET SKER ALDRIG.

…det her var bare en masse fustrationer.

god december. wordpress.