Kære WordPresspeople.
Mit nye tema er MYNDIG OG YNDIG, og den vil jeg holde sommeren over. På trods af, at cigaretterne røg i skraldespanden i sidste uge og at jeg ikke ryger nogen steder hen, så smiler jeg. I aftes måtte jeg hysse på mig selv, for ikke at ødelægge mit ansigt af latter. Alene og så lykkelig at det var pinligt. Nu sidder jeg med krydsede ben og glæder mig til at få et bad. Det er mærkeligt at være voksen lige pludselig. Jeg troede ikke at jeg var klar, men rollen som attenårig vil jeg gerne blive i, gerne udfylde. Apropos udfylde, er Rune virkelig dejlig. De sidste uger er gået så hammer stærkt at jeg nogen gange må gå et par skridt tilbage og hente mig selv. Det er slet ikke ubehageligt!
Så fik jeg penge til kørekort til min fødselsdag, noget jeg for længst har penge til. De overskydende penge har jeg brugt på et rigtig godt kamera. Et Canon spejlrefleks der blev bestilt hjem i går. Det er jo lige nu jeg vil forevige, lige nu, hvor jeg er så glad, at jeg smiler af Bethoven.
For hold kæft, hvor er jeg dog lykkelig. Så lykkelig at jeg kan se mig selv hele sommeren, spankulerende med bare ben og farverige kjoler. Ligesom jeg gjorde det i dag på vej hjem fra skole. Jeg fik opmærksomheden fra et par biler og 2 dyt. Det er jo lige meget, for jeg følte mig dejlig!
Nu sidder jeg med denne her bizarre følelse af at være ok, god nok, gøre en forskel og at jeg rent faktisk betyder noget ægte for folk. Jeg tror det er meget sundt at have fødselsdag engang i mellem. Det er sundt at få den fulde opmærksomhed, gaver og en masse søde ord.
I går var det onsdag, onsdag med grillfest og øl. I dag er mit hoved meget tungere end det plejer og jeg gider slet ikke snakke om det.
Denne her kæreste skal diskuteres, jeg er sindssygt glad og smilende… overspringshandlinger er ligegyldige, jeg vil lave alt nu. Jeg er glad.
Pludselig er jeg rig, jeg har en kæreste som er så sød, så sød, min mor smiler til mig og jeg nyder at være Katrine.
Ud i online med dig, lykke.
Katrine