Det er flere uger siden, jeg var på testrup. Det er på tide at forevige det på wordpress. Jeg presser ord ud af mig selv, da de ikke bare kommer i denne sammenhæng. Det er svært at forklare, hvordan en uge kan være så fandens grænseoverskridende og alligevel fantastisk. Jeg savner det, alt herhjemme er så tomt.
Jeg kan ikke forklare det, derfor vil jeg poste noget jeg skrev på kurset. Det er ikke noget af det bedste jeg har skrevet, men det er også bare skriveøvelser.
“Skriv i 5 minutter udfra det her musik”
Elektriske knive der skærer igennem en maskine. De kan ikke finde vej og det tager så forfærdelig lang tid. Alt omkring bliver knust, men metallet forbliver helt. Nu skifter det retning, pludselig blødt som smør og der er en uendelig mængde smørmetal der skal skilles ad. Så inde i brønden bliver det ved. Knuderne i det næsten itu skårede objekt, får knivene til at skære i bølger. Op og ned, op og ned. Og alt udenom er faktisk ikke længere særlig vigtigt..
Slutningen af en beskrivende øvelse om en tavlesvamp og et kort over frankrig.
Kortet sad engang på en hylde i en forretning. Det havde oplevet for meget berøring af mennesker der nysgerrigt kom forbi og i forbifarten lige skulle vise vennerne, hvor i frankrig de var på charter sidste år.
Nordisk skoletavle frabrik tog sig af opfostringen af svampen og hvordan opfostrer man noget til at slette? Den kom til verden i hånden på en grå og overvægtig kvinde. En kvinde der smækkede delene sammen og råbte med en stor og skinger stemme; ”hvilken bunke skal den her i?”. Skæbnerne var ikke så forskellige, berøring var hovedtemaet. Da kortet en dag blev købt, tænkte den nye ejer ikke på at pille prismærket af og kortet lå i meget lang tid og følte sig brugt, billig, berørt. Så foldede den sig ud for mennesker den ikke kendte.
Det var den her berøring der fik det til at ske. Pludselig skal du bruge et landkort og så virker det store over tavlen ikke længere, så må man skride til yderligheder og peter havde jo faktisk lige været i frankrig, ”så vil du ikke komme op til tavlen og vise os hvad du har lavet i din ferie?” og der lå de begge to, berørte igen. Kortet viskede stille til svampen hver gang peter lavede fejl; ”Det er med H” og svampen rettede fejlene. De kunne ligeså godt hjælpe peter der stod rød i hovedet og med svedige hænder klamrede sig til kortet. De behøvede ikke flere ord og de tre følte sig som en enhed. Efter hele seancen blev de lagt i samme skuffe, og skuffen var fremover dygtig til at bryde stilheden, måske mere åben af natur.
DET BLIVER DET FOR DENNE GANG.
jeg er lidt sur indeni, er gået igang med hovedrengøring og jeg glæder mig sådan til at alt er på sin rigtige plads.
