Archive for januar 2009

Kærlighed

januar 14, 2009

Kære ordpresse.

JEG ER FORELSKET. Wauw, 8 måneder i træk, har jeg været forelsket i den samme person. En person, der gør mig så glad, at jeg kan ligge i min seng, under min dyne og uden nogen specifik grund, pludselig få en overordentlig lyst til bare at smile. At smile, kan man gøre på en normal måde, så det ser naturligt og pænt ud, men denne overvældende og fuldstændig uventede glæde gør, at jeg smiler så stort og samtidigt så ægte, at det gør mig en smule bange. Jeg har aldrig vidst, at mit smil kunne strækkes så langt. jeg håber ikke, at jeg får for rynker tidligt.  Nå, tilbage til den her person.  En person, der giver mig det optimale udbytte af den fase jeg (og alle andre attenårige) pt. gennemgår. Jeg har lært at blive en del af en anden person. Personen jeg snakker om er heldigvis (HELDIGVIS, thank god!!) min kæreste.

Upsummering: JEG ER FORELSKET!

Så kære Rune, du er nummer 1.

Du er nummer 1, i dag. I dag, hvor jeg er alene for første gang i et par dage og tænker over alle de ting jeg siger, alle de ting, jeg gør. Jeg tænker over kærligheden. Kærligheden, som for mig altid har været en laaang flyvetur, der ender med et styrt. At styrte har jeg prøvet, så når du planter mine ben solidt på jorden og griber mig, hver gang jeg har svært ved at stå oprejst, så ved jeg, at det at styrte ikke er en dårlig ting. Du får mig til at falde for dig hver eneste dag. Jeg bliver klar over, at i det her forhold, der skal det at styrte aldrig ødelægge noget.

Du er nummer 1, i morgen. I morgen, når jeg tager i skole, når jeg sidder fordybet i dansk, engelsk osv. og pludselig bliver distraheret af min larmende telefon, der giver dit navn tilladelse til at poppe op på skærmen. Rune, står der og dansk, engelsk osv. er pludselig ikke så spændende mere. Jeg kan sidde og læse dine beskeder mange gange, og tænke på dig. Først “Katrine, hør nu efter!” får min koncentration tilbage. Apropos det der med klasselokaler, så kommer jeg nogengange ind i klassen med det mest pjattede smil på læberne og folk begynder at råbe af mig og forvente de slemmeste, frækkeste ting.. Sådan er det jo slet ikke, jeg er bare så fantastisk forelsket.

Du er nummer 1 resten af tiden.  Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig en tilværelse uden dig.

…Så jeg kysser dig, men du er her ikke, så jeg tænker på dig og du hører det ikke, så jeg elsker dig og det ved du jo godt!