pludselig..

.. er der ikke så meget stabilitet mere.

Det er da dejligt. SÅ dejligt. Og så er det skræmmende. SÅ skræmmende..

Snakket med  min lærer om epilepsien. Tænkt på DEN. DEN er som sådan en hemmelig fjende. En fjende jeg ikke lige har fundet helt ud af endnu. Hvad er formålet, hvad gør den mig? Er det med pistol eller knytnæver den truer? Tja, jeg har ingen svar endnu.  Alligevel kan jeg føle skyggen hele tiden… og nu skal jeg fortælle hele klassen det. Jeg er en freak – så pas på mig, 1.a.. FEDT! :/

Og så er der kærlighed, det kalder vi ham(vi=mig), der holder om mig, kysser mig og siger at jeg er pæn og dejlig. I de få øjeblikke forsvinder mine ellers så store og sorte skygger væk.

Jeg sidder her i undertøj. Overvejer, hvad jeg skal lave i aften -fredag aften, hvad jeg skal lave i morgen og hvad jeg egentlig skal bruge resten af mit liv på. Jeg tænker på skolebladsredaktionen, som skal overtages af nogen næste år. Den nogen, er måske mig. Jeg håber, jeg frygter. Jeg tænker på gymnasiet, der skal nydes og overståes. Det giver rod at tænke i modsætninger, men jeg kan ikke lade hver. Tænker på efter gymnasiet, hvad jeg er game på der. Hvad jeg kan finde ud af og  ikke mindst, hvad jeg kan gennemføre. Med alle de store tanker, fører de små og jeg sidder her i undertøj, fordi jeg ikke overskuer at tage mere på. Flot Katrine! Flot!

Cigaretterne bliver røget hurtigere og hurtigere. I 2 uger, har jeg nu gået med 0 kr på lommen, i pungen og ikke mindst i banken. Røg ind, røg ud. Min kæreste røg ud i søndags. Jeg tror det er presset fra mine venner, ikke at de ikke kan lide ham, men jeg vil have en de elsker! De er trods alt det meste af mig. Aabenraa er næsten hele mig.  Efter denne cigaret, tager jeg bukser på!!!!!

SÅ var der kæmpeskænderiet med min mor. Jeg besluttede mig for ikke at sige et ord til hende resten af dagen.. Men min dumme søde lillebror der opfanger alt, fik os alligevel til at grine i vores gråd. Hvad skulle jeg dog gøre uden ham?

MEN, trods alting, smiler jeg.

Jeg smiler fordi, i dag sagde min veninde at hun ikke havde det mest spændende liv og kiggede spørgende på mig. Helt automatisk udbrød jeg; “Jeg elsker mit liv” og jeg har tænkt på mit dejlige liv resten af dagen.

God weekend wordpress. Det er jo bare ord, der bliver trykt. Ud i online!

forvirringgggrr.

Kære WORDPRESS

Det er vel egentlig kun til mig selv det her, men kan jeg mon nare mig selv til at tro, at flere end jeg, læser det her.

DAGEN, er onsdag. Det er første uge efter påskeferien, anden skoledag. Kl er 12 og jeg ligger under dynen. Mit hoved banker og min mave gør ondt, men alligevel er det indeni der gør at jeg ikke er i skole.

MIN fjernbetjening er efterlyst og jeg har nu tvunget mig selv til at se Horton Sagaen i 2 timer, lidt tragisk er det på lindbjerg 8. Da jeg gik ned for at finde noget sundt og nærende mad, fandt jeg 8 æbleskiver, der har været glemt siden jul. Jeg puttede dem allesammen i microovnen og nu er der ikke flere. Det er sjovt som mad pludselig bliver attraktivt når det kommer i en microovn. Det er som om alt kan spises, bare det er varmt og bouncy. Jeg overvejer at rydde op i mit tøj, som jeg jo har lovet min mor så længe. Min far er begyndt at kalde mit oprydningsprojekt; “a neverending story.” og jeg bliver trist af den talemåde. Trist fordi slutninger er aktuelt i denne uge. En uge, hvor jeg har slået op med Jonas. Det værste er at jeg føler ingenting… kun for Christian. Stadigvæk. Det er da mærkeligt og ment to be.

Jonas kommer i dag, derfor gik jeg i panik i morges. Jeg gik i panik og min reaktion på panikken, var at blive liggende. Der var flere ting der fik mig til at gå i panik. Først og fremmest de 2 drenge. Så er der mit fravær, der er så højt at det virker mere attraktivt at være fraværende. Derudover var der dagens matematikprøve. Fredag er jo periodekaraktersdag, og jeg er så bange for at sige noget forkert i alle fag. Så var der natten, med mareridt om dengang i december, vågne timer og billeder der ALDRIG går væk. Jeg besluttede mig for at blive hjemme i dag!

Det med dengang i december, bliver revet op i tide og utide. Nu begynder Christian og jeg ved ikke engang, hvad der skal ske. Selvfølgelig burde han bures langt inde, men jeg gider ikke igennem det igen.

Der ligger sne udenfor. Solen skinner igennem mine persienner, ind på min gule dyne. Posten burde komme med en bluse jeg skal have og jeg drikker i virkeligheden slet ikke aqua d’or kildevand. www.aquadorable.dk (kkatrine).

sine er mit hoved, fordi hun lige skrev på facebook. Jeg er okay sine og jeg savner dig, også.

Det allerbedste er dog Line, hun kan mærke (selvom jeg ikke er i skole eller ved hende) at der er noget galt og har lige skrevet at hun tager fri kl 1 og kommer herover. Hvad skulle jeg gøre uden hende?

mandag er min dag

Nu har jeg været ude og cykle. Solen skinner med sine varme stråler og blæsten rammer kinderne som en nål der hopper hurtigt. Jeg var ved bageren med Pernille. Snakke i solen og måske et arbejde på vej. Det er en rar dag.

Det er en rar dag, modsat i går. I går, søndag, hvor jeg kiggede ind i den alt for hvide mur 8 timer i træk, kun afbrudt af de 30 gange hvor opkast og hovedet i toilettet var et faktum. Tømmermænd gør mig sur. Især om aftenen, da hovedpinen var aftaget og jeg pludselig fik plads og tålmodighed til at tænke. Så kom der tårer rendende ned af mine kinder, og jeg, Søndagskatrine, lod kramper af vrede og fortvivlelse tage over, for bare at ligge stille og hulke. Da jeg vågnede i morges, havde jeg mascara ned over kinderne og et enkelt hulk siddende i halsen endnu.

Jeg lavede mig en stor portion morgenmad og var lidt mere rygetrængende. Det var også 2 dage jeg havde overlevet uden nikotin, så klart nok er det, at jeg rystede lidt. Siden lørdag nat i byen, en nat jeg helst vil glemme, helst vil huske for altid. Flirt, flirt og hvorfor har jeg en kæreste? jeg var fuld og forvirret, glad og rundt på gulvet. Hvis det her er mit liv, vil jeg helst leve det nu, huske det for altid.

Og ja, jeg har en kæreste. Katrine er kæresteaktuel. 2. dreng i mit liv. Jonas og Christian, 2 navne der betyder noget med gud og jeg burde da også føle mig velsignet, lige nu.

Jonas er fantastisk. Vi har været kærester i 2½ uge. 2½ uge, hvor smil og latter har været meget aktuelt. Så mange kys og så meget kærlighed, troede jeg ikke jeg skulle finde så hurtigt efter. Jeg havde givet det hele 5 år.

“Det er dejligt at komme videre” – løg jeg til min ekskæreste, da jonas og jeg havde været kærester i 3 dage. 3 helt fantastiske dage. og sådan beskrives vores forhold vel… FANTASTISK. men hvem har taget forelskelsen?

slutter, snakkes wordpress. 

Der er vel bare en masse der presser på..

så jeg må hellere komme ud med det og komme videre med mit liv.

Her bringer jeg sandheden. Jeg er hamrende skræmt over menneskeligheden. Det skræmmer mig, hvor lidt mennesker smiler for tiden. Det skræmmer mig at det ikke længere kun er døden der kan forstumme et menneske for evigt. Det skræmmer mig at det er så svært for nogle folk at være positive. Det skræmmer mig hvor mange der er ude af stand til at tænke logisk og gemme deres finurligheder bare lidt af vejen. Det skræmmer mig at man kan tage så meget fejl af mennesker. Det skræmmer mig at jeg, som pige ikke engang kan leve uden at blive offer for andre folks dumhed flere gange. Selv pigen i vejret er mega blank. Det er det, der skræmmer mig!

Jeg hører natasja hele tiden for at imødekomme den drøm jeg havde i nat, døde mennesker der dansede. uhyggeligt på en smuk måde.

jonas der skriver så sødt og hele tiden, det er fantastisk. Han er fantastisk, sådan som han er sprunget ind i min hverdag. Han er.. god til at sætte enkelte ord på mine talestrømme og fuldende ting jeg har tænkt på i evigheder. Det er dejligt at ligge flere minutter af gangen og kigge ind i hans øjne, det er.. fantastisk!

så ja, jeg er smilende. savnende på sine. glædelig over elevfesten jeg er ved at arrangere, helt alene. og jeg glæder mig til sommerferien, hvor jeg skal skrive med sine. :d

Juleaften

Da jeg vågnede i morges, kunne jeg straks mærke de sædvanlige tårer presse på! Jeg havde den velkendte følelse af at jeg burde blive liggende, for ikke at ødelægge mere. Jeg følte mig træt og doven, som jeg plejer.  Da jeg kiggede udenfor, var det hvidt af is og jeg opfattede straks, at dette ikke var en dag som alle andre. Dagen jeg havde frygtet i 2 måneder, var endelig kommet og jeg puttede mig længere ned under dynen. Det var dagen i dag, der skulle trampe på mig med sit kærlighedspis, det var dagen i dag der skulle minde mig om at jeg var alene, mere end alle andre dage… det var d. 24 december og jeg var træt af den allerede da jeg åbnede øjnene…

Jeg er da klar over at denne fase i mit liv, bare skal overståes. Det er ikke døden, bare fordi jeg er ked af det i en periode. Ulykkelig kærlighed har også sine fordele… og jeg er blevet bedre til at lyve på det sidste. Det er ulykkeligt fordi det er min skyld, fordi det er tortur ikke at kunne røre ved hinanden, fordi det aldrig bliver det samme igen.. det kommer aldrig tæt på at blive det samme, der er noget der for alvor har fået hjertestop i dette forhold.

Min bas i højtalerne puster kold luft ud på min arm, hver gang beyoncés hofter går ned i et vrik.  Jeg kan huske det fra videoen. Jonas Gülstorfs mesterværk af en digtsamling, ligger på bordet ved siden af mig og jeg har bare lyst til at være som ham, ubekymret på den mest bekymrede måde.. det er jeg jo egentlig allerede, konstaterer jeg smilende og tænker videre over situationen som den er nu. “Baby jeg vil ikke græde en tåre for dig, at udskifte dig var så let” -lyver hun, med hendes perfekte kurvede krop og håber på at få alle kvinder til at nikke genkendende til det, så de efter næste forhold kan glemme alt om kærlighed og playe rundt lidt hurtigere og mere. Play mere.

Nu har blink 182 overtaget, hvor beyoncé før dansede gåsehudet frem. Jeg indser at dette er dagen for dårligt musik, ligesom det er dagen for en masse andet..

og når beyoncé ikke kunne overbevise mig om at jeg kan klare mig selv, så er det godt jeg har cat power til det. jeg gemmer mig bag telefonen og skifter til mit kostume.  kigger mig rundt i rummet og pakker gaver ind til dem der i denne tid står mig nærest.  overvejer gaven til nina, og beslutter mig for at være kreativ denne ene gang i året…

ligesom det er dagen for en masse andet, er det også dagen for gode ting og om lidt skal jeg i kirke med line og synge julesange og fnise af dem der synger højest.

jeg, jeg, jeg ryger en cigaret og trykker udgiv.

god jule wordpress.

Den første tirsdag i december..

Velkommen, december. Velkommen, fra en pige, der har besluttet sig for at være sur hele julen. En pige, der ikke tror på at julen i år, nogensinde ville frembrine den samme følelse som den har gjort de andre år. En pige der har fået kalendergaver, smilet og sagt tak. En pige, der ikke engang er begyndt på sin chokoladejulekalender og som nok aldrig får hængt julepynt op. En pige der har besluttet sig for, den første tirsdag i december, at ligge sig syg. Ja, december, velkommen. Det er ikke nogen positiv velkomst.

..Og det burde slet ikke være sådan! Jeg, der elsker jul højere end alt andet. Katrine, der plejer at gå rundt med sommerfugle i maven og smile kæmpestort, fordi hun ikke kan lade hver, hele december og så straks være klar til at fejre nytår lige når julen er på sit højeste. I år har jeg ingen at elske op til jul, der ligger ikke en gave under min kærestes juletræ, hvor jeg tænker; “bare han dog kan lide den!” -og hvor det i det hele taget er nok til at starte sommerfuglene op. NÆ, for jeg har INGEN kæreste. Jeg er bare mig i år, katrine, og jeg er fandens ensom. Julen er gået i stå. Halvdelen af vennekredsen er uvenner over misforståelser ved den årlige julefrokost, der sikkert alligevel ikke bliver til noget. Jeg har af en eller anden grund ikke fået ret meget i løn, og er godt og grundigt flad når der skal bruges flest penge. Jeg ved endnu ikke, hvor jeg skal holde nytår. Den kjole, hvilken skulle redde julen i år, er blevet revet i stykker, en ubehagelig nat i byen. Den ubehagelige nat der giver mig mareridt. Det gør min ekskæreste for den sags skyld også. Jeg vågner omkring én gang, hver nat, svedende, rystende og klar til at bryde ud i gråd. Jeg har taget på, igen.

..og det eneste jeg egentlig ber om, for at smilet på mine læber forvandler sig fra; “facade,facade,facade,facade,facade!!” til; “()&%¤%#¤ hvor er jeg dog lykkelig”, er en dreng at holde i hånden. En at putte sig ind til når de frysende decemberaftener indtager. En jeg kan snakke med og kysse med. En der kan lide mig. Andet ber jeg ikke om, han findes vidst bare ikke.. mere. jeg har ham egentlig også tegnet og personliggjort, i mit hovede. Han ligner min eks på en prik og derfor kan jeg godt lade hver med at bede med det samme. DET SKER ALDRIG.

…det her var bare en masse fustrationer.

god december. wordpress.

der er jo kun én weekend i ugen…

…så jeg vil helst ikke tænke; “det skulle jeg have gjort i stedet for” -bagefter.

…der er jo kun én af mig, så jeg vil helst ikke tænke; “det skulle jeg have gjort anderledes” -bagefter.

…de siger der kun er en kærlighed i livet, så jeg vil helst ikke tænke; “det skulle jeg have gjort om” -inden det overhovedet er begyndt.

men hvad ved jeg? Jeg er bare en pige i sine bedste år. men hvad ved jeg? Jeg er jo ikke engang begyndt at leve rigtigt endnu. men hvad ved jeg? og hvordan lever man rigtigt?

Det er nu fredag. M! udkom i onsdags, hvor jeg var i. Gymnos udkom i går, hvor jeg havde bidraget med en lang artikel. I dag er det fredag, kl. er 19:39 -og jeg er jo ikke engang begyndt at leve livet endnu!

Jeg kan da godt prøve at fortælle om min uge, uden at lyde overfladisk, men det kan jeg ikke. Det har været en random uge, i et random liv. Jeg har arbejdet meget, jeg har for en gangs skyld lavet lektier (det var sikkert meget sundt), jeg har været til musical, jeg har været i skole, filmet til mediefilm, jeg har haft tysk, engelsk, dansk, naturvidenskab, kemi, fysik, latin, almen sprogforståelse, medie, idræt, matematik osv., jeg har kedet mig. I hele denne uge, er det først nu jeg tænker “ahhh”, det er først nu jeg har tid til at slappe af og det er da en trist uge i et for tiden trist liv.

det er også lidt ironisk, for der er meget at grine af, der er mange at snakke med, det er sjællendt jeg ikke smiler. Jeg mangler det stadig, jeg mangler det stadig, jeg mangler det stadig, jeg mangler det stadig, og alle de gentagelser hjalp overhovedet ikke. tak tastatur.

jeg vil slutte nu, amy kommer om lidt, dette er bare for at bruge tiden inden. Jeg har 3 flasker sprut og 3 kasser øl i kælderen. søren kommer til byen i aften <3. jeg skal til bryllup i morgen, holde en fane i en time. min bror bliver 14 år i morgen, og der er pandekager til morgenmad. jeg skal på koppen i morgen aften, til livemusik. mine kusiner kommer søndag og så skal vi fejre min bror. det skal nok blive en god weekend, jeg mangler dig stadig.

god weekend wordpress. -for ikke at tale om sine, der er så sød som… som kun hun kan være det!!

Det er sjovt…

…er en sætning, jeg straks skal stoppe med at bruge! Jeg bruger den efterhånden om alt; “Neeeej, se en sjov sten!” “Wauw, se den sjove dør!” og pludselig virker; “Jeg har et sjovt liv!” for stort til at bruge. Det er sjovt (der var den igen), som man kan kende sig selv og så samtidig være fuldstændig uden nogen som helst indflydelse. Så hvorfor bruger jeg ikke bare den indflydelse, jeg har over mit liv, til at gøre det sjovere end en sten? Og når jeg nu er ved den skide indflydelse og måden jeg former mit liv på, hvorfor så ikke starte med at ændre de små ting, jeg gang på gang opdager, er forkerte?

Der er ikke længere nogen grænser. Hvis jeg ikke bliver afslappet af at ryge en cigaret, så ryger jeg da bare en til. Hvis jeg ikke bliver fuld af 5 øl, så drikker jeg da bare 5 til. Hvis jeg ikke kan løse denne opgave, så springer jeg da bare over. Hvis jeg ikke har tid denne weekend, så har jeg sikkert næste. Hvis jeg ikke kan passe denne bluse, så passer jeg en anden. Sidst, men ikke mindst; Hvis forholdet ikke fungerer optimalt, så slår jeg da bare op! -og hvor er jeg forkert på den, på alle de punkter. TAG DIG SAMMEN KATRINE!

Men det har da også været en begivenhedsrig dag. Jeg har fået min første dumpekarakter nogensinde (00-tysk aflevering) og det værste er at jeg virkelig havde givet alt det jeg kunne til den opgave. Dumme land, 20 km, dumme land. Smukke Sine, 263 km (stadigvæk), smukke Sine. Er det måske fair? Hva, hva, hva? Jeg gik også ned i dansk i dag, fed dag, super dag.

Om lidt ankommer der omkring 9 kasser øl, 10 flasker sprut og lidt snaps til min kælder. Jeg er host for klassens julefrokost! Så på lørdag er der dømt fest, det er der godt nok! og så skulle der smides en masse tøj ud fra mit arbejde (tøjbutik) og jeg måtte tage, hvad jeg ønskede, så nu er der refill på tøj. Det er smukt. (-burde være mit nye udtryk!) “Se den sten, hvor er den dog smuk”, -det lyder blåøjet, come on Katrine.

Jeg savner godt nok en kæreste. Det er på det stadie, hvor jeg gør mig lækker hver morgen for at få dem til at vende sig om og tænke “Wauw”. Det er på det stadie, hvor jeg spørger mine hankønsvenner om de har nogle hidtil ukendte venner til mig. Og alligevel er det som om at Aabenraa er done. Altså ikke for mit vedkommende!!!!! Men ligemeget, hvem du har noget med, har din veninde, eller en du ikke kan lide, været sammen med personen. Jeg vil være the one, ikke another one. Jeg vil bestemt ikke vide alt. Jeg flytter. Der er jo kun 263 km, til der, hvor jeg flytter hen!!

Min bror er sød og jeg er begyndt på hans konfirmationstale, den skal være perfekt.

Anna er sød og jeg er begyndt at holde endnu mere af hende.

Sine er sød og jeg vil derfor lægge noget jeg skrev herind:

SÅ VI FINDER SAMMEN ALT

Og du efterlader mig nedtrykt

Når en ballon bliver for stor, går den i stykker

BANG og så er der for meget plads

Din overskudsluft, kan ikke engang løfte mig længere

Og tusind blomster, ville aldrig tage fokus fra dig

Du ville endda gøre ukrudt attraktivt

Med en hakke og en spade i hånden, lige til at bide i

Men alt du rører ved bliver smukkere, og jeg er smuk

Jeg er smuk, jeg var smuk

Og jeg stolede på at den skønhed kom fra mig

Det var løgn og nu er der for meget plads

Henslængt i hjørnet, jeg fylder ingenting længere

Så hold om mig og vis mig, at ungdom er for evigt!

Jeg vil have dig til at flyve over engene med mig på ryggen

Svømme over havene med mig i hånden

Sove gennem livet, mit hoved hvilende på din skulder

Vandre gade op og gade ned, mig under dine arme

Løbende ved bussen, lave en kærlighedsscene

En kærlighedsscene, taget ud af Titanic

Det er alt sammen scener, scener af livet som det burde se ud

Som vi så ud, ser aldrig ud mere

Farvel og husk på at drengen fra Titanic druknede til sidst

sov godt, wordpress people.

En tilfældig mandag i november

Nu vil jeg udtrykke mig selv via ord. Det er noget jeg ofte gør og derfor ikke enormt nyt. Det svære er at acceptere, hvor lidt, der vil nikke genkendende af mine historier og se bedrøvede ud, når jeg har lavet noget dumt eller når livet passerer i en mørkere nuance end ellers. På de punkter er myspace eller derimod arto, jo langt sikrere. Gør dette nogen forskel? For Sine gør det. Derfor bliver dette en blog til Sine; en af dem der har sat mest kulør på mit liv.

Sine er til “alle” læserne, hun er nemlig en gave til Danmark. Jeg sidder her i Aabenraa, sønderjylland og krak fortæller mig, at der er ca. 2 t og 34 minutters køretid til der, hvor du er Sine. 263 km til en person, der kunne udfylde begge mine hjertekamre. 263 km og det gør det endnu sværere at være sønderjyde. Det hele startede i et trekantsdrama, teenagekærlighed og hvad der dertil følger. Sine var den allerførste der fik mig til at føle had. og derefter den allerførste til virkelig at bekræfte mig i, hvor forkert det var at bruge det ord. Jeg tror det første jeg nogensinde skrev om hende var; “Kan hun ikke bare holde sig langt væk, hun irriterer mig fordi hun er så dygtig til alt og fordi hun har så meget magt over ham.” Hun fik mig til at føle mig lille, for første gang. Første gang jeg skrev til hende, var det enormt ubehageligt. Både fordi det jeg skrev ikke var særlig sødt og fordi jeg faktisk ikke kendte denne person, jeg pludselig følte så meget imod. Der gik ikke lang tid, før der blev vendt hovede og hale i det hele. Katrine, på 15 år, var pludselig meget forvirret dengang. Sine var først det dårligste og nu er hun det bedste. Noget jeg ikke ville være foruden, aldrig. Jeg kan ikke undvære hende, da hun som den eneste, altid er ærlig og altid er der. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er stort. Problemet er så igen de 263 km. Afstand er en forfærdelig ting.

Trods alt der er sket, er mit liv blevet mere meningsfuldt, nu jeg kender hende. Vores venskab, bekræftiger mig i at internet-kærlighed faktisk er en mulighed. Jeg ville aldrig gå imod mine principper og sige at jeg elsker en person, jeg kun har mødt få fantastiske gange, men lille Sine er noget meget meget vidunderligt og jeg er rig, fordi jeg kender hende.

Sine, tak fordi du kan gøre alting lyst, med din evne til at gøre ord magiske.
Du er utrolig og nu har jeg lavet en blogside.